Forside Salmer Nådens uudtømmelige kilde!
Nådens uudtømmelige kilde! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 19. november 2017 07:25


Mel.:  Jeg véd et evigt Himmerig... (DDS 555)

Den kilde, som ej tørres ud,
og hvoraf jeg må drikke,
den er kun i al nådens Gud,
som kan min sjæl opkvikke!

Thi kvikkes op jeg stedse må,
ressourcer selv mig fattes,
i verden er ej trøst at få,
dér kun min sjæl udmattes!

En "torn i kødet" ak jeg har,
som ej fra mig vil vige,
men på den nød jeg får til svar:
nåden skal du bie!

Ja, kun i Kristus, kun i Ham,
dér er din frelses kilde!
Når du dig føler ånd´ligt lam,
lad Han tilfreds dig stille!

Vansmægt da kun, o hjertet mit,
se, nåden dig indhyller!
Hvil trygt derpå, mens Ånden blidt
med Kristi fred dig fylder!

Så lær mig da den hem´lighed,
når sjælen vil vansmægte,
at jeg din nåde nøjes med
som virk´lig, sand og ægte!

Roskilde Sygehus,13.11.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)