Under de mange, mange indtryk, jeg nu, næsten ør i hovedet, sunder mig på efter 12 dages opvækkende sygehusophold, brænder sig disse "vink med en vognstand" fast i mit nu igen stabliserede hjerte:

1.  "Jeg regner ikke mit liv for noget, det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit liv og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus:  at vidne om Guds nådes evangelium (Ap. 20:24).

Det vil sige:  Jeg skal her på falderebet af mit liv ved Guds nåde "gøre en evangelists gerning"  (2. Tim. 4:5).

2. Herren har i sin kærlighed givet forvisning herom, men altså nu på nøje afmålt, nedtalt tid. (Sl. 90:12 står pludselig i et nyt lys for mig).

3. Jeg er, selv under denne indlæggelse, blevet alvorligt advaret mod  Satans tjenere, der forkynder "en anden Jesus, - et anden ånd - og et andet evanglium",  2. Kor.11:4, Gal. 1:6, og mod glædesløse lovtrælle, som ikke går lige frem efter evangeliets sandhed, Gal. 2:5, 14.

4. Jeg skal ikke spilde kostbar tid på sådanne blinde vejledere. Mt. 15:14

"Se jer om, mine herrer, der er ikke noget, folket så gerne vil høre som evangeliet", sagde Spurgeon.  Ret forstået har han ret.  Intet, absolut intet, har givet mine ord større kraft blandt medpatienter end evangeliet!

Jeg er Gud inderligt taknemlig for de dyrebare medtroende, som jeg i så henseende har fællesskab med (Fil. 1:5).  Kender jeg dem måske ikke?  Åh jo, jeg kender dem, og deres ægthed rører mig stundom til tårer.

"Og det siger jeg jer, brødre:  Tiden er knap!"  (1. Kor. 7:29).  Min af det offentlige tildelte super-pacemaker (ICD)  er ikke mere "super", end at også jeg, ligesom du, kører på lånt tid for med dette "vink med en vognstang" at minde os om, at "Kongens ærinde har hast!" 1.Sam.21:8.

 18.11.17 - jn