Forside Poesi Hospitalserfaring
Hospitalserfaring Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 13. november 2017 15:42



Mel.:  I en sal på hospitalet...

Her i sygehusets bolig,
midlertidigt kun jeg tror,
./. har jeg fællesskab fortrolig
med min Frelser og Hans ord! ./.

Her Han ta´r mig lidt til side,
for jeg trænger til Hans tugt,
./. ikke for at jeg skal lide,
men kun for at bære frugt! ./.

Biblen mig påny berører,
ny frimodighed jeg får,
./. sådan medpatienter hører,
hvad vor Herre Krist formår! ./.

Må mit skrøbelige hjerte
kende Åndens pinseild
./. midt i tidens nød og smerte,
hvor så mange farer vild! ./.

Til de mange, hvide senge
mørke skygger ind kan nå,
./. men på evangeliets strenge
fik jeg lov til glad at slå! ./.

13.11.17 - jn

Senest opdateret: Mandag, 13. november 2017 15:44
 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)