”Du leder mig ved dit råd og tager mig siden bort i herlighed!”  (Salme 73:24). – ”Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af.”  (Åb. 14:13)

Ordene i overskriften kom fra god ven, da vi talte om min kære morfars, Uno Rieper-Holms, absolut sidste ord, inden han lukkede sine øjne i denne verden for at åbne dem igen i en lys evighed i Herrens umiddelbare nærhed.  Morfars ord lød sådan:  ”Der er lys bagved, der er lys i midten, og der er lys forude!”  Mere sagde han ikke.  Kun hans enke og deres pige i huset hørte disse triumferende afskedsord på Frederiksberg Hospital i 1953.

Ja, tænk at kunne dø sådan!  Er det virkelig muligt?  Ved min morfars begravelse husker jeg hans bedste ven, Th. Mundus, sagde:  ”Uno  gik ikke til Himlen som en helgen, men som en frelst synder renset i Jesu blod!”  Hans mange gode gerninger talte ikke, når det gjaldt hans evige frelse, men kun Kristi fuldbragte gerning.  I denne nåde levede han, og i denne nåde døde han.

Kan du, kære læser, gå evigheden i møde på samme måde?  På samme uforskyldte nåde?

-jn-

16.3.09