Forside Salmer Levende vand!
Levende vand! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 09. Juli 2017 13:30


Mel.:  Der er en underfuld kilde.. el.: Hvor lifligt det er møde, når ene man vandrer frem...

Fra Tronen udvælder strømme  (Åb. 22:1)
med frelse og lægedom,
som aldrig sig lader udtømme,
men hvisker stilfærdigt "Kom!"
til sjæle, som tørstigt vil drikke  (Åb. 22:17)
det levende kildevand,
så herom  de ej skal tigge
som jordens mest fattige mand!

Ak, verdens sprukne kilder  (Jer. 2:13)
ej livstørsten slukke kan,
kun Kristus, Guds Søn, tilfredsstiller
i verdens ørkenland!
Du Kilden skal ikke oplede,
thi den vil oplede dig
og er med sin lægedom rede,
om Jesus du afviser ej!

Tak, Herre, du ville mig finde,
da jeg ikke kunne selv
mig lade opvække og vinde
for dig, som ville mit vel!
Dit "Ja" blev på korset mig givet,
dér tog du min synd på dig,
ja, sådan du skænked mig livet,
hvis kildevæld udtømmes ej!

9.7.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)