Forside Salmer En evangelisk begravelsessang
En evangelisk begravelsessang Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 26. juni 2017 16:42


Mel.:  Fortæl det gamle budskab...  (Hjemlandstoner 304)

Fortæl den gode nyhed
om hvad Guds Søn har gjort
for de fortabtes frelse
og åbnet Himlens port
for alle, som vil komme
som syndere til Ham
med alle dårligdomme
til korsets offerlam!

Fortæl, forti det ikke,
vær ej mundlam og tavs
om lægedom ved blodet
for skyld og syndens snavs!
Hvis Kristus du forkaster,
fordi du selv det vil,
du til din dom kun haster
til dødens efterspil!

For mange dødens time
brat livshåb iturev,
men ingen sjæl har angret,
som frelst i tide blev!
Ved livets afsked skinner
trods dødens kolde gys
og mørkets mange fjender
da evighedens lys!

Begræd da ej min kiste,
dér hviler støvet kun,
som ej mig kan fravriste
min sikre frelsesgrund,
som graven ej kan knægte,
for Kristus sejret har!
Hvad kan mig da anfægte?
Min sag Han vareta´r!

26.6.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)