Skrevet af Jørn Nielsen
|
Lørdag, 24. juni 2017 08:32 |
Mel.: Det koster ej for megen strid... (DDS 669)
Spild ej din energi og tid på diskussioner, som til intet fører, (2. Tim. 2:23) men udkæmp heller troens gode strid og inddrik ordet, som dig helliggører, da bli´r dit liv og alt, hvad du har kært ./. ej mer så svært! ./.
Mod tankebygninger og kiv Guds ord med største alvor os advarer, (2. Kor. 10:4-5) den slags udslukker Åndens ild og liv, vi derfor skal undgå stridslystens snarer, men heller, mens vi er på rejsefart, ./. se fremad klart! ./. (Ordspr. 4:25-26)
Lad ald´ren ej dig køle ned, hvor troens nidkærhed du let kan miste, o, må en hellig uro blive ved, ja, lige til dit åndedræt det sidste, da salig bli´r din pilgrims indgang hist ./. hos Jesus Krist! ./.
Gud be´r ej om vort intellekt, ej heller om en kristelig facade, til Hans familje og genfødte slægt kun tæller de, som følger Kristus glade, og som sig til Hans vilje tør betro ./. og finde ro! ./.
22.6.17 - jn
|