Forside Salmer Helligåndens pinsefest
Helligåndens pinsefest Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 05. juni 2017 06:25


Mel.:  I al sin glans nu stråler solen... (DDS 290, Norske Salmebog 232)

Når evangeliets  pinseglæde
er i vort hjertedyb til stede,
vi ejer da dets kraft og fryd,
som hos hver kristen gi´r genlyd,
nu blegner verdens tant derved,
ja, blændes af Guds herlighed!

O, føl dig ej som undermåler,
når Jesus Kristus i dig stråler,
langt mer end nogen pinsesol
eller noget verdsligheds idol,
thi Helligåndens største fryd
er om Guds Søn at give lyd!

Men denne glæde dog betinger,
at du og jeg os undertvinger
Guds ord om frelse for vor sjæl,
der ellers er en syndens træl,
men tak og lov, nu hvem som helst
i Kristus Jesus kan bli´ frelst!

Med frelsens vished følger freden,
som hånd i hånd går med al glæden
i denne tid, ja året rundt,
en højtidssol er os forundt,
og udendørs den skinner bedst
som Helligåndens pinsefest!

5.6.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)