Evangeliet og vårens pragt |
|
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Torsdag, 18. maj 2017 11:48 |
Mel.: Gak ud min sjæl, betragt med flid... (DDS 726)
Hver vår er en genfødsel ny, hvor bier kommer fra sit ly og kådt og lystigt summer! Ja, endeløs er deres flid, de spilder ikke kostbar tid ja, ganske uden slummer!
Om skabningens mangfoldighed vi kan uend´lig blive ved i både vår og sommer! O, kan der være her så kønt, hvor meget mere bli´r det skønt, når vi i Himlen kommer!
Bag alt står vårens Arkitekt med lysår fra vort intellekt, men kom dog ej for silde, da Guds enbårne Søn kom hid som Frelseren til fastsat tid, (Rom. 5:6) thi frelse Han os ville!
Jeg våren ikke rumme kan, jeg tilmed ej forstår, at Han for usle mig var rede! Se, jeg oplever det som størst, at Han i kærlighed kom først for selv mig at oplede!
Tak at du søgte og mig fandt og mig som kostbar perle vandt (Matt. 13:45-46) for aldrig mig at miste! Til de fortabte lad mig gå, jeg i dit navn dem kalde må, jeg sådan vil mig driste!
18.5.17 - jn
|