Sådan sagde engang min yngre søster til mig.  Jeg var vel 13 , og hun 11.  Jeg sagde: ”Jamen, det er jo fint!”  Hvilken dejlig familie!  Så opfører de sig pænt og taler pænt! Nej, hvor tiltalende! Tænkte jeg.

Jeg forstod først forskellen på religiøsitet og åndelig genfødsel, da jeg selv knapt 15 år gammel lod mig finde af de fortabtes opsøgende Frelser og fyldtes med frelsens og genfødselens indre glæde. Samtidig kom der ind i mit liv samme alvorstone, som min lillesøster havde givet udtryk for, nemlig at det ikke er nok at være religiøs, kirkelig aktiv, pæn og from og være ”med” på dit og dat.

”Menigheden” er som oftest en sammenblanding af genfødte troende og religiøse kirketroende – og således en sand gyser.  At tale på tomandshånd med de religiøse er ikke let.  Fællesskabet er det sorgløse sociale samvær, hvor alt er okay. Nogen advarselstone mod religiøst selvbedrag høres sjældent eller aldrig.  Og dog er de ord aktuelle, som Billy Graham har prædiket mere over end noget andet Jesu-ord:  ”Du må fødes på ny!"

Min ven, hånden på hjertet ind for Guds ansigt:  Er du født på ny  eller blot religiøs -  lever du i åndeligt selvbedrag?

-jn-