Herrens uforanderlighed (Jak. 1:17) |
|
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Søndag, 02. april 2017 07:48 |
Mel.: Befal du dine veje... (DDS 36, Norsk Salmebog 464)
Gud aldrig er som skyggen, som kommer og straks går, den ligner nemlig lykken, som kun en tid består, på følelser at bygge er som det hus på sand, som kan dig ej betrygge, indse det ej går an!
Hav blikket mod vor Fader, hvor lyset altid bor, på Ham vi os forlader og på Hans sandhedsord, du nemlig har i ordet den sikre klippegrund, hvor du ej bli´r afsporet, men bli´r bevaret sund!
Og virksom er med ordet Guds gode Helligånd, er sådan du omgjordet med ordets sværd i hånd, du vil da hurtigt kende, at ej som skyggerids Guds ord i sidste ende din sjæl gør veltilfreds!
Vogt dig for surrogater og for hver platforms støj, som tit er kun teater, hvor stemningen er høj, men hver en højstemt skygge forsvinder før du ved, på Kristi ord at bygge se, det gi´r varig fred!
2.4.17 - jn
|