Forside Salmer På Klippegrund i al vor nød
På Klippegrund i al vor nød Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 03. februar 2017 09:15


Mel.:  Du kommer, Jesus, til mig ind...

Du kommer, om jeg selv ej kan
dig hente ned til mig,
kun du alene véd, hvordan
du til mig finder vej!

På nødens dag jeg bier på,
at du på ordets grund
vil mig fortabte nådigt nå
med hjælp i mørkets stund!

Når for min sjæl jeg holder frem
dig Frelser dyrebar,
din Ånd da si´r:  Om Ham istem
for hvad Han fuldbragt har!

Ja, Herren véd, vi støv er kun
med ingen medfødt dyd,
dog er Guds Søn vor Klippegrund
og al vor fryd og pryd!

Jeg indser, Herre, jeg er dum,
når jeg ser på mig selv,
thi i dit evangelium
du har jo alt gjort vel!

3.2.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)