Forside Salmer Det 2. adventslys tændes!
Det 2. adventslys tændes! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 03. december 2016 04:05


Mel.:  Gør døren høj...

Det andet adventslys er klar
på kransen grøn og underbar,
for allerede er begyndt
den højtid, som os er forkyndt!

Den er og bli´r en evergreen,
der mere er end stearin,
for tilbe´r Kristus vi hver dag,
bli´r jul ej kun en eengangs sag!

Lad derfor denne advents fred
os minde om Guds kærlighed,
der vore hjerter fylde kan,
kun Herren Jesus véd hvordan!

Hvert adventslys er billed på
livsflammen, som nedbrænde må,
men som i Kristus slukkes ej,
så sandt Han blev vor frelsesvej!

Om Ham som hele Himlens glans
os minder nu vor adventskrans,
tilsammen er hvert lys symbol
på lægedommens retfærdssol!  *)

1.12.16 - jn

*) "Men for jer, som frygter mit Navn, skal retfærdssol opgå med lægedom under sine vinger!" Mal.4:2

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)