"Herrens miskundheder (ordret) er ikke til ende!"  (Klages. 3:22)

Melodi:  Et kors, det var det hårde, trange leje...  (DDS 209)

Guds miskundheder er og bliver mange,
jeg det erfarer tit og mange gange,
når jeg det allermindst har kunnet vente,
Han nådens lys i sjælens mørke tændte!

At ikke Han for længst mig har opgivet
og angret, at Han engang gav mig livet,
jeg denne nåde aldrig kan udgrunde,
som Han i Kristus frit mig ville unde!

Når jeg betænker, hvorfra jeg er kommet,
jeg må erkende ganske uforblommet,
i syndens last var mine dage talte,
om ej Han mig som den fortabte kaldte!

Nu evangeliet er mit glade charter,
som mig med nåde dag for dag opvarter,
det gi´r mig lysten til dets ord at sprede
og andre udi mørket at oplede!

Mit timeglas med største fart udrinder,
thi denne verden mig ej mere binder,
men endnu vil jeg gerne sjæle vinde,
før du tilhvisker mig:  "Din tid er inde!"

25.10.16 - jn