Forside Salmer Forløsning i overflod! (Sl. 130:7)
Forløsning i overflod! (Sl. 130:7) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 08. august 2016 08:44


Mel.: Bryd frem, mit hjertets trang at lindre...(DDS 508, Brorson)

Ak, Herre, mine brist er mange,
du ser dem bedre, end jeg gør,
jeg af dem let mig lader fange,
men tak du mig tilgive tør!
Dit blod, som renser, jeg behøver,
især når jeg din Ånd bedrøver!  (Ef. 4:30)

Da må du mig som Hyrden finde, (Sl. 119:176)
for jeg ej finde kan mig selv,
jeg er min egen værste fjende,
thi i mig er en stor rebel!
Jeg vil mig derfor ej oppynte,
begynd med mig som du begyndte!  (Jer. 18:4)

Først da bli´r nåden virk´lig nåde
og Kristi kors min frelsesgrund
som rettesnor og levemåde,  (Gal. 6:14-16)
hos Faderen jeg stund for stund
en Talsmand har og Stedfortræder,  (1. Joh. 2:1-2)
når mine synder jeg begræder!

Du stadig må mig ret omvende,
så jeg bli´r lille, Kristus stor,
Hans nåde er jo uden ende,  (Klages. 3:22)
og Ånden "indblæst" har Hans ord
til dom og tugt, når det behøves,
for ellers straks jeg bare sløves!

Tak, tak, at jeg i Jesu nåde
kan fatte mod og ånde frit, 
hvad andet kan mig synder både*)
trods gamle synders mareridt?
Et paradoks hvem kan det fatte?
I Kristus jeg det dog må skatte!

8.8.16 - jn

*)  = gavne

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)