Forside Salmer Til Kongens pris
Til Kongens pris Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 05. august 2016 06:48


(inspireret af Salme 45)

Melodi:  Dybt hælder året i sin gang...(DDS 732, Norsk Salmebok 842)

Jeg synger til min Konges pris
udvirket af Hans Ånd,
som ånde kan i timevis
på både pen og hånd!

Til Kongens, ej til menn´skers pris,
jeg lægger for hans fod,
hvad på forunderligste vis
Han ord mig skrive lod!

Ja, sådan tungen og min pen
til lovsangstoner bli´r,
jo mer til Kristus jeg ser hen,
Jo mer min sjæl Han gi´r!

I Ham er glemt min usselhed,
det tak og lov går an!
Min frelses Helt jeg frydes ved
langt over min forstand!

Hans kongetrone den står fast,
stærk er Hans kongestav,
og duften fra vor alabast  (Mt. 26:7)
fra Ham har sit ophav!

5.8.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)