Regn Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 01. august 2016 07:34


Mel.:  Op al den ting, som Gud har gjort...

Den stille, milde sommerregn
i vederkvægende strømme,
måske den er et opfyldt tegn
på vækkelsernes drømme!

Tørt føles tit min vandringsvej
henover mark og enge,
som venter på at lade sig
med regnskyl overdænge!

Ja,  i vor ørken Herren vil
oplukke Himlens sluser,
når troen dér sig  holder til,
Hans Ånd os gennembruser!

I verden kun jeg finde kan
den sprukneste cisterne,
der aldrig, aldrig holder vand  (Jer.2:13)
men tørsten øger gerne!

Velsignelsernes friske væld
i Kristus Jesus strømmer,
mit bæger i min tørre sjæl
Hans fylde oversvømmer!

1..16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)