Forside Salmer En sang ved livets solnedgang
En sang ved livets solnedgang Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 20. maj 2016 15:52


Mel.:  Guds Søn til jorderig kom ned....(Dansk Salmebog 488, Norsk Salmebog 321)

Den hemlighed er dyb og stor,
dertil os Ånden leder,
hvor Kristus selv er som  Guds ord,
der glæde os bereder!
Vi dér fornemmer Hyrdens røst
i stilhed som en mærkbar trøst,
imens vi Ham tilbeder!

Guds ord min ånd gør frisk og ung,
alt medens kroppen ældes,
den tit er værkende og tung,
som træet snart jeg fældes!
Det indre menn´ske dog fornys,
mig kalder fra en Himmel lys
en flok, som ej kan tælles!

Dér synger også de iblandt,
som jeg på jorden kendte,
jeg frelsen med dem lyk´ligt fandt,
dengang jeg mig omvendte!
Jeg særlig nåde dertil fik
at vende mig mod Ham mit blik,
ej noget større hændte!

Min vandringsstav er Herrens ord
på rejsens mål det peger,
jeg har kun dette styreror,
der ej af kursen drejer,
indtil jeg sikkert når helt frem,
hvor mig et varmt "velkommen hjem!"
al jordisk sorg opvejer!

Hold evangeliets fane højt,
om end kun få vil høre,
fjendskabet føles ofte drøjt,
hvor findes lydhørt øre?
Så ordet, er end jorden hård,
det virke kan, så de forstår
og dem til troen føre!  (Rom. 10:17)

20.5.16 - jn

 
Copyright © 2021 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)