Forside Salmer Ved morgenrødens begyndelse
Ved morgenrødens begyndelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 17. maj 2016 02:16


Mel.:  Vågn op og slå på dine strenge...  (Dansk Salmebog 745, Norsk Salmeborg 774)

Gå glad din nye dag i møde,
i Frelseren dig styrk påny,
som lys fra Østens morgenrøde
i Ham er ingen uvejrs sky,
men vores op-og-ned-ned-humør
har en omskiftelig kulør!

Om Herren tal som David gjorde,
som han tænk på Hans frelsesværk,
som onde magter ej kan "jorde",
men vær i Kristus-troen stærk,
dig plage skal ej fortids skam,
for alt er sonet af Guds Lam!

Lad menn´sker dig ej slavebinde,
dér finder du  kun ussel trøst,
du kun i Skriftens ord kan finde,
hvad hjemløst er i nogens bryst,
se, kendetegnet på gudsfrygt
er i Hans ord at hvile trygt!

Da først har du et ord at give
med just den balsam, du selv fandt,
Hvad andet kan din  sjæl oplive,
du, som har fået Åndens pant?
Vi bare os forfriske kan
i ordets rene kildevand!

Gå morgenrøden glad imøde
og vær som den evangelist,
Gud sendte på en rute øde  (Ap.G. 8:26)
i ærinde for Jesus Krist,
som Filip kan dit kald da bli´
et livets ord idag at gi´!
 
17.5.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)