Forside Salmer Lovprisningens trone
Lovprisningens trone Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 13. maj 2016 01:00


"Og dog er du den Hellige, som troner på Israels lovsange!"  Sl. 22:4

Mel.:  Lover den Herre...  (Salmebogen nr. 2)

Lad din lovprisning, o sjæl, være højhedens trone,
hvor du al herligheds Herre med jubel vil krone,
sådan skal smukt
læbernes åndsbårne frugt
frelsen i Kristus udtone!

Ja, kun i Kristus, vor Herre, og ej andre steder
vi både takker, lovpriser og stille tilbeder
som en Guds hær
væbnet ved lænd ordets sværd,
medens "skystøtten" os leder!

Vi for hvert anslag og åndsmagters snedige kræfter
vil ej med denne lovprisningens dragt give efter,
for modløst sind
lukker vi hellere ind
trøsten i Bibelens skrifter!

Landet med honning og mælk og velsignelsens strømme
flyder, hvor vi lader Ham over hjerterne dømme,
giver vi agt
på denne kærligheds magt,
vi i Hans fylde vil svømme!

Ja, lad os glæden og styrken i Herren kun finde
og ej af ondskabens fyrste os lade forblinde,
Kristus bekend
åbent Guds kvinder og mænd,
medens tid endnu er inde!

13.5.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)