Mel.:  Lysets engel går med glans...

Jeg ser intet hav og fjell,
men kun røde tage,
solen vil alligevel,
hver en teglsten ømt og kærligt ae!

På en tagryg hygger sig
årle solsortgæsten,
solens smil den svigter ej
som en glad optakt til redefesten!

Også fængslets fange får
morgensolens stråler,
selv den ringeste de når,
og os efter rang og byrd ej måler!

Husets tagryg spærrer ej
mit udsyn i Ånden,
Skriftens sollys viser vej,
og mig gennem ordet ta´r ved hånden!

Droslen på min nabos tag
midt i morgenskæret
er en årle fryd hver i dag,
som i Kristus er mig frit foræret!

4.5.16 - jn