Forside Salmer Med Gideon som "rollemodel"
Med Gideon som "rollemodel" Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 23. april 2016 16:49


"Drag hen i denne din kraft!" (Dom.  6:14
)

Melodi:  Op alle folk på denne jord  (Dansk Salmebog 385, Norsk salmebog 506)

Gå ud Guds kvinde og Guds mand,
hvor svag du end dig føler,
så skal du se, hvad Herren kan,
hvis fejt du ikke nøler!
Ja, sådan lægger Gud sin hånd
på os idag med kraftens Ånd,
mens Herrens fjender brøler!

Ja, mange af os er som han,
ham Gideon i slægten,
der føler, vi kun lidet kan,
os tynger afmagtsvægten!
Er i dig selv du ingenting,
dig Gud gi´r kraft og vingesving
med Ham som arkitekten!

Af Gideon og af hans mænd
lær ej at være bange,
men drag mod landets fjender hen,
som ganske vist er mange,
men krukkerne med fakler i
og hornene med energi
smukt hæren skulle prange!

Den lille hær er billed´ på
os, som vil synd´re nøde
til Ham, som ene vil formå
at vække ånd´ligt døde,
som både skyldige sig ser,
og hvad i Kristus fuldbragt er,
Han ingen vil bortstøde!

Som Gideon-mændene tilforn
vi skal frimodigt blæse
Guds evangeliums frelseshorn,
ja, særligt i de kredse,
hvor Jesus Kristus ej er kendt,
dér vore stemmer er udsendt,
skønt stammende og hæse!
23.4.16 - jn

 
Copyright © 2021 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)