Forside Salmer Herrens genoprettende nåde
Herrens genoprettende nåde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 07. april 2016 07:36


"Bring os atter på fode, lad dit ansigt lyse..." Sl. 80:8

Mel.:  Befal du dine veje...

Bring os på fode atter,
vor frelses store Gud,
ej fjendehån og latter
får lov at slå os ud,
så "tårebrød" vi spiser
nedbøjet i afmagt,
for når du stor dig viser
er sjælen ej forsagt!

Som læge du forbinder
hver rift og hvert et sår,
så ikke vore fjender
i deres vold os får,
ak, haltende vi skranted´
og lagde os det til last,
og dog hvor du os planted,
hjælp os at dér stå fast!

Ja, hvilken forskel gør det,
når du træ´r frem i glans,
oplivet da vi tør det,
hvortil du gi´r ny sans,
hvem vover os at kyse
og få vort åndsliv kvalt,
når du vil for os lyse,
så vi har mer end alt!

7.4.16 - jn

 
Copyright © 2021 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)