Forside Salmer Ingen søger Gud, men...
Ingen søger Gud, men... Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 06. marts 2016 04:42




Mel.:  Nu takker alle Gud... (Dansk Salmebog nr. 11)

Hvis ej der er gehør
for hvad du vil fremsige,
hvor lukket er hver dør
for ordet om Guds rige,
o, vent dig ikke mer
af verden fuld af had,
for den ligeglad
og ad dig bare ler!

Alligevel det sker,
at Ånden overmander
den, som Guds fjende er
og alt med Gud forbander!
På en Damaskus-vej
for Jesus bøjed´ sig
en spotter hård og ond
og hadsk i bund og grund!

Om ingen søger Gud,
forsagt du skal ej være,
du som Hans sendebud
frimodigt skal frembære
Hans evangelium,
som ikke gør dig stum,
Bliv med Hans ord ej lam,
for Jesus dig ej skam!

Med charme eller tricks
ej nogen overtales,
ej med et krucifiks
den syge sjæl husvales,
dog korsets ord giv plads,
ej noget bedre ha´s,
ja, hør det hver især,
her synd´res balsam er!

6.3.16  - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)