Forside Salmer Kong Salomons visdom
Kong Salomons visdom Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 09. januar 2016 08:49


Melodi:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste..

Jeg kun i Jesus Kristus visdom finder,
for i sig selv den ingen frelse har,
Kong Salomon godt nok mig om den minder,
men uden Kristus er den gold og bar!

Hans mange ordsprog bringer ikke frelse,
hvor gode end hans leveregler var,
men har vi i vor Frelser fundet helse,
 hver visdomstanke bliver dyrebar!

Når sjælens mørke Kristi Ånd opklarer,
bli´r kongens visdomsord ej bare ord,
men Kristus sig i Skriften åbenbarer,
hvor Helligånden ene gør Ham stor!

Kong Salomon var visere end alle,
hans store visdom gavned dog ej spor,
da han i synden valgte, ak, at falde,
dog slap ham ej Guds nådes lange snor!

Se blot hvordan trods alt hans vandring endte,
da træt han havde løbet linen ud!
Som det fortabte får han sig omvendte
og siger i en ydmyg ånd:  "Frygt Gud!"  (Præd. 12:13)

Al gudsfrygt på den visdom kun kan bygge,
som åbenbaret er i Jesus Krist,
Ja, gid Han være må min visdoms smykke
som både vidne og evangelist!

9.1.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)