Forside Salmer Åndens gnist
Åndens gnist Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2015 06:38


Mel.:  Op I kristne ruster eder… (Dansk Salmebog nr. 625)

Åndens gnist, som ild antænder,
dygtigt ej tillæres kan,
men Hans kraft Gud dig tilsender,
som på knæ i nådens stand
i din nød
får den glød,
som gi´r blikket glansfuld lød!

Ilden i hver stridsmand brænder,
som sig fylder med Guds ord,
hvorved evangeliets fjender
trods al larm og spot i kor
tie må
og forstå
Åndens sværd dem skal nedslå!

Denne åndskamp ej de kender,
som kun kristne er af navn,
men dog ter sig som Guds fjender,
der al syndigt ta´r i favn,
fra dem vig
deres  svig
er blot ynk og hykleri!

Åndens gnist kan modigt tåle
både fjendestorm og blæst,
thi Han vil den kraft udmåle,
som dig tjener allerbedst,
sværdet fat,
bliv ej mat,
byd al modløshed godnat!

Hvis på denne kampens scene
du bli´r traurig og forstemt,
husk du aldrig er alene,
du af Herren er ej glemt,
uanmeldt
på dit felt
se, dig bistår Han din Helt!

9.10.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)