Forside Salmer Golgatas Helligdom
Golgatas Helligdom Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 23. september 2015 03:40


Mel.:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste…

Jeg priser Ham, som for min synd betalte
som Stedfortræder og som Offerlam,
i denne frelsesplan Han mig udvalgte,
al pris og ære skyldes Ham, kun Ham!

Kun sådan min udvælgelse jeg fatter,
i Hans forsoning jeg mig skjule vil,
min synd Han overfladisk ej udglatter,
men evigt kun Hans rene blod slår til!

Ej ”know-how” eller al forblommet tale
samvittigheden stille kan tilfreds,
kun Kristus kan min trætte sjæl husvale,
Hans frie nåde fører ej til stress!

Når Helligånden Biblens ord forklarer,
bli´r vintermørket til en sommerdag,
og for dybsindigheder Han mig sparer,
thi evangeliet er en enkel sag!

I Herren Jesus er min visdoms kilde,
på Golgata jeg fandt min Helligdom,
hvor Han bli´r stor og selv jeg kun den lille,
o, er der andet værd at tale om?

23.9.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)