Den sande trøst i Kristus |
|
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Lørdag, 19. september 2015 08:37 |
Mel.: Den tro, som Jesus favner… (Dansk Salmebog 578, Norsk Salmebog 107)
O ven, hvis sjæl sig græmmer *) forbitret og forslå´t og dybe smerter gemmer af sår, som du har få´t hvor falskheds skalkeskjul indsneg sig fra de venner som nu er blandt de fjender, hvis færd er svigefuld!
Lad os hinanden trøste med trøsten, selv vi fik! (2. Kor. 1:4), Og lad os da forlyste trods sorg med troens blik på Ham, den smertens mand, der gennem storm og bølger gør dig til efterfølger, så du bli´r mer som Han!
Guds Søn led i det stille og lod sig misforstå, just sådan Han det ville, vi i Hans spor skal gå, mens vi vor sag betror til Ham, som dømmer rigtigt, alt andet er ej vigtigt, Han får jo sidste ord!
Når ondskab nær dig knuser, forhånden er Guds trøst, for græmmelse kun huser en dåre i sit bryst, (Præd. 7:9) Hans kors er vor præmis ja, både ros og ære, det derfor vi skal bære som ærens høje pris!
19.9.15 – jn
*) at græmme sig betyder at ærgre sig el. blive vred
|