Forside Salmer Davids mægtige lovsangssalme (Sl. 103)
Davids mægtige lovsangssalme (Sl. 103) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 24. august 2015 06:20


Mel.:  Gør døren høj, gør porten vid…

(Disse vers sang vi sammen hos missionær Jacob Sode som en fødselsdagssang.  Denne åndelige fyrste fyldte
22. aug. 91 år.  Legemlig skrøbelighed er til stede både hos ham og hans hustru, Sophie, men deres
ånd er, uden overdrivelse, ung og frisk.  De rejste til Papua Ny Guinea for over 50 år siden for at nå
 stammefolk med evangeliet. Herren velsignede deres liv med mange sjæles frelse og en mangfoldighed i tjenesten
 bl.a. m fængselsmission.  I deres lille have i Dianalund i går mindedes vi nogle af Herrens mange velgerninger.
Deres søn, Johan, var også til stede.  Han står midt i en velsignet, evangelisk gerning i Paris med sin dansk/franske
familie.  Blot at sidde i dette missionær-ægtepars nærhed var en kæmpe velsignelse.)

Min sjæl, lov Herrens store navn,
i Ham er sjælens trygge havn,
glem ikke alt, hvad godt Han gør,
derfor vi Ham lovprise bør!

Hvordan vi end  Ham krænket har,
Hans rene blod vor synd bortta´r,
og sjælens sygdom læger Han,
for Han alene véd hvordan!

O, hør hvad Han dig kroner med:
Barmhjertighed og miskundhed!
Din sjæl Han mætte vil, min ven,
så du bli´r ørneung igen!

Hver den, som føler sig fortrykt,
har ej forgæves Herren søgt,
retfærdighed og kærlig ret
udøver Han, som ej bli´r træt!

Som øst uend´lig er fra vest
bortvejred´ blev med vindens blæst
de mange synder, vi begik,
men nåden uforskyldt vi fik!

Til børnebørn skal vare ved
Guds evige retfærdighed
til dem, der viser lydighed
mod ordet med dets dybe fred!

Så stem med Herrens engle i
højt dit halleluja, fordi
alt er Hans rige underlagt
med hvad lovsangen har af magt!

23.8.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)