Den umiddelbare anledning for endnu et Norges-besøg var en svogers 75 års dag, som blev fejret på et naturskønt sted nær Tønsberg.  At være i Norge, som sammen med USA er mit udlændigheds land, vækker herlige minder fra ”gamle tiders vækkelse” og gehør for Guds ord.

Min ungdoms Norge havde ikke den velstand, landet bugner af nu.  Olien har gjort Norge ufatteligt rigt med nærmest uudtømmelige ressourcer.  Og her er ingen arbejdsløshed, - tværtimod efterlyser man arbejdskraft.  Danskere har et godt ry heroppe..

Vor norske svoger har gennem årene været en driftig forretningsmand og de sidste 16 år lokal leder af Kristeligt Folkeparti.  Trods alderen er han stadig fysisk aktiv, bl.a. med istandsættelsen af et ”drømmehus” på Sunnmøre, hvor hans kones (og altså også min kones) familie kommer fra.

Det var rørende at se, hvilken hengivenhed børn og børnebørn viste deres far i går.  En ældste datters tale til sin far var så gribende, at jeg kunne have ønsket, vore børn og børnebørn i DK/USA havde hørt den.  Hvor jeg dog undte denne hædersmand  al denne velfortjente ære.

På bilturen gennem Sverige ”fik” jeg en fødselsdagssang, som blev kradset ned,  og en yndig niece udnævnte jeg til at være min ”ad hoc” sekretær, så hun mangfoldiggjorde sangen, som gik ”rent ind” på melodien fra  Wergelands  ”Vi ere en nation vi med, vi små en alen lange…”

Men dette er blot det rent selskabelige.  Jeg havde fået et ord at hilse svogeren – og os alle – med:  ”Det skal blive lyst ved aftentide!”  Zak. 14:7.  Herren velsignede sit ord, som viste sig at ”falde på et tørt sted”, og jeg måtte bare beundre Hans store, ufortjente nåde uden at gå i detaljer, - blot nævne at den megen ungdom ”swingede” jeg godt med, og jeg kunne gerne have brugt meget mere tid på disse norske hjerteknusere.

Det er dejligt at være dansk i Norge, ej mindst som Kristi ambassadør!

Nøtterøy v/ Tønsberg ,15.6.15 - jn