En ældre ven fra vort fællesskab, som vi nu kalder for ”Kristus-fællesskab” og ikke mere bibelfællesskab, ej heller, mere udglattende,  ”det kristne fællesskab”, ringede just og fortalte glædesstrålende, at han havde fået det sådan fra Herren, at han har droppet de mange piller, han ellers tager, med undtagelse af en enkelt, og han ville blot fortælle, hvor godt han havde fået det, og at denne forandring nu foreløbig har varet i 8 dage.

Nu hører jeg ikke til dem, der i et slags overåndeligt overmod beder mine trosfæller om at kassere deres lægeordinerede piller.  Jeg har jo selv lige afsluttet en pillekur efter min operation for en uge siden.  Men min ældre ven, som ikke er nogen vidtløftig sværmer, havde altså fået det sådan fra Herren, at der nu kun skal være én pille igen.  Længere er historien ikke, men jeg tillod mig at glæde mig med den gamle mand.

I den bog, jeg netop skrev om min morfar, berettes bl.a. om fysiske, guddommelige helbredelser, han fik tro for.  Også i hans tilfælde fik han det præcis sådan fra Herren.  Det førte ikke til avisoverskrifter og ”helbredelsesmøder”, men var blot et stille, nærmest upåagtet vidnesbyrd om, hvordan Herren også virker, når Han det vil sådan.

En engelsk forkynder sagde en gang lidt spøgefuldt til mig, da jeg var meget nedbøjet:  ”You don´t need pills, you need the gospel!”  (Mærk udtalen:  ”gos-pill!”). En sådan munter bemærkning var helt okay.

Men ellers er ”the gospel” – evangeliet – betroet os først og fremmest for at ”der i Hans navn skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse”  (Luk. 24:27).  Ja, og ”I skal være vidner om dette!”  (v.48).

I vort ”kristne” land har der i vidt omfang været holdt udsalg (norsk: billigsalg) på syndernes forladelse.  Men hvad der helst ikke skal siges fra prædikestolene, er nødvendigheden af en ægte omvendelse virket af Helligånden, der overbeviser om syndens alvor.  Vær med at bede om, at en sådan vækkelse må ske iblandt os!
+
6.3.15 – jn