O, Smålandshav, du skønne, sommermilde,
din brise nyder jeg med særlig fryd,
jeg i hver bølge gerne svømme ville,
men jeg må nøjes med dens skvulpelyd!

Ej langt herfra jeg hører børnestemmer,
de små indbyder strandens bred til leg,
som ej forstyrrer eller stedet skæmmer,
ja, kåde hunde ser jeg lege med!

Og over os den lille lærke kvidrer,
på marken nærved finder den sit skjul,
mens havet imod molen skvulper vid´re,
og læng´re ude ses en mågefugl!

Jo, havet vil som vores ven forblive
og glæde både børn og voksne med,
og som Guds skaberværk det kan os give
lidt indblik i dets kraft og herlighed!

Blev havet til al skriveblæk forvandlet,
hvormed jeg skildre skal Guds kærlighed,
jeg denne dog ej færdig fik behandlet,
for blæk jeg får ej nok at skrive med!

9.6.14 – jn