Helt ærligt véd jeg ikke, hvor gæstfri jeg selv ville have været, hvis der pludselig stod en fremmed  mand med sin purunge, højgravide forlovede udenfor  gadedøren og bad om husly og fødselshjælp midt i juletravlheden.  Det ville i hvert fald kræve ændring af mine begreber om gæstfrihed, selvom situationen  nok er hypotetisk.

Men det var den ikke i Betlehem, hvor der var kaotisk trængsel p.gr.a. kejser Augustus´ ordre om folketælling ”i hver sin by”, og for Josefs og Marias vedkommende hed slægtsbyen Betlehem, Davids by. 

Romerriget fra Eufrat og Afrika helt op til Britannien omtales  hos Lukas blot med ordene:  ”al verden”. Ca. 60 år forinden havde den romerske feltherre Pompejus Magnus  indlemmet Palæstina i det store verdensrige.

Augustus skrev kort før sin død propagandaskriftet ”Res Gestae Divi Augusti”, dvs. den guddommelige Augustus´ gerninger, hvor han fremstiller sig selv som Romerrigets frelser, hvad han som bekendt ikke blev.  Hans selvforherligende ”evangelium” er for længst glemt.

Men ikke juleevangeliet selvom dets hovedperson aldrig selv skrev en linie. Verdenshistoriens største begivenhed med alle odds imod sig fandt  sted i en stinkende stald, men den nyfødte Messias anerkendtes dog ikke af sit eget folk.  Dets messiasforventning var anderledes ambitiøs og konkret.

Længere er historien ikke – eller rettere:  Længere ønsker hverken folkereligiøsiteten og den sekulære verden, den skal være.  Krybbespil, hyrder, englekor, de vise mænd fra Østerland,  m.m. er okay og hører ligesom julen til, som man siger – det er  en del af juleslikkeriet.

Åh Jo,  historien er selvfølgelig meget længere og finder stadig vej i det velfærdstomrum, som nogle vil fortie.  Det prøvede Sovjetunionen på i 70 år, men uden held.  Folk strømmer nu til de engang så foragtede kirker, hvor der nærmest er jul hele året.  Det er anderledes i mit gamle kristne land, som dronningen hvert år ønsker, Gud skal bevare, men tomrummet er der og kan ikke fyldes ud med forløjede, materielle værdier.

Juleevangeliet byder sig derfor stadig til, midt i det åndelige vakuum, med Frelserens eget nærvær.

-jn-

29.11.08