Ak, har du tænkt på, hvad det mon vil sige,
At tiden må for evigheden vige?
Kun  på den lånte tid vor klode kører,
Det gør du også, snart dit liv ophører!

Du kende bør din tid, så du kan vide
At dig berede på din død i tide,
Thi livet er en skoletid herneden,
Der dig forsone skal med evigheden!

Selv har jeg været tæt på grænselandet,
I sådan alvorsstund min sjæl har sandet
En fred, der skænkes både sind og tanker
På grund af Jesus Kristus, troens anker!

Kan sådan du, min ven, forlade tiden
Og glæde dig til, hvad dig venter siden?
Hvis ikke, vend dig hastigt som en synder
Til Jesus, som sin nåde dig forkynder!

Just vende om, et andet sind at fatte,
Før du bli´r sløv og dine øjne matte,
Det må du, hvis dig nåden sandt skal gavne
Og du ved tro vor Herre Krist kan favne!

8.11.08

-jn-