Spørgsmål: Hva gjør Jesus i himmelen idag?

Svar:  Vor herliggjorte Frelser og Herre, Jesus Kristus, gør utallige mange ting i Himmelen, som Han ikke ville kunne gøre, om Han havde fortsat sin vandring på jorden.  Pladsen tillader kun at give et kortfattet svar, en slags åndelig ”smagsprøve”, uden at dette på nogen måde må blive et overfladisk eller letkøbt, ”teologisk” svar.

Tillad mig at indskyde en personlig bemærkning.  I et ugentlig bibelfællesskab i vort beskedne hjem har vi for indtil nylig samtalet om forskellige beretninger fra Jesu vandring på jorden.  Vi har nu besluttet, at vi i fremover vil beskæftige os med Hans plads og gerning i Himmelen, og vi har kendt stor velsignelse derved, idet vi er begyndt med Hebræerbrevet.

Frisk inspireret af dette vidunderlige brev vil jeg herfra fremdrage nogle opbyggelige sandheder, som angår vor Frelsers gerning fra sin herligheds- og nådestrone i Himmelen, hvor udgangsstillingen netop er Åndens forkyndelse af Ham som siddende ”ved Majestætens højre hånd i det høje, efter at Han havde fuldbragt renselse for vore synder.”  (Hebr. 1:3). 

Med andre ord:  Selve grundlaget for al forkyndelse på denne side af korset er, at værket er fuldbragt, alt er vel, vore synder er sænket i havets dyb, og Herren selv kommer os i møde uden synd, smilende og glad (se 1:9) og ”kronet med herlighed og ære” (2:9).  Godt nok har Han taget plads på Tronen (et vidunderligt ord, som alene i Johs.Åb. er nævnt 39 gange!), men det er en meget virksom plads til bedste for alle Hans bedende og tilbedende troende.

En af mine prøvede venner i USA gik i lang tid og var tynget af sorg over tabet af en elsket hustru i en forholdsvis ung alder.  Han fortalte, at en aften læste han Hebr. 4:15-16 om vor medlidende og barmhjertige Ypperstepræst, fra hvis Trone vi kan få ”barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.”  Guds Ånd gjorde en aften dette ord så levende for ham i hans konkrete sorg, og jeg husker han vidnede:  ”Den nat sov jeg som en baby!”

Og Han frelser dem, som kommer til Ham, ”helt og fuldt”, står der (Hebr. 7:25).  Dyrebare har de stunder været, hvor vi har måttet sige til en frelsessøgende:  ”Du kan ikke frelse dig selv.  Vi kan det heller ikke.  Men just derfor behøver du en Frelser!”  Og miraklet sker.  Vi skal ikke sige:  ”Nu er du frelst!”  For denne vished tilhvisker Guds Ånd selv i hjertet.

Vi ser Ham i Hebræerbrevet som ”troens banebryder og fuldender”  (Hebr. 12:2).  En af mine norske venner fortalte mig, hvordan det ord var blevet så levende for ham.  Han havde fået tro for et bestemt skoleprojekt med indre vished for, at det i virkeligheden var Herren, som havde begyndt på det.  Men nu så han i ordet, at Herren ikke blot var begynderen, men også troens fuldender, og han fik på det ord mod til at fortsætte.

Åh, jeg ville så gerne fortsætte en stund endnu med Hebr.br.´s opmuntrende og trosstyrkende forkyndelse af, hvad vor herliggjorte Frelser gør for os, men fortsæt selv, hvor jeg slap, og du skal blive velsignet, medens du bringer Ham dit lovprisningsoffer med læber, der priser Hans navn. Hebr. 13:15.

-jørn nielsen-