Forside Artikler Medens de homoseksuelle og kirkeministeren jubler…
Medens de homoseksuelle og kirkeministeren jubler… Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 11. maj 2012 04:14



… og mens de troende, der tager Guds ord alvorligt, vrider sig i smerte på begge sider af Atlanten over Obamas skamløse bekendelse til homoseksuelle vielser, har vor ulykkeslovgivning (Es. 10:1) vind i sejlene.  ”Fantastisk”, triumferer kirkeministeren og hans bagland.  ”Sørgeligt”, græder de troende.

”Træder dronningen i karakter?” hedder den artikel, min lokale, sekulære avis bragte i mandags, og som jeg også har sendt til Amalienborg.  Naivt måske, for dronningen, der som den eneste i landet ikke har ytringsfrihed, kan intet andet gøre end mekanisk at skrive under – eller gå af.

En solid forkynder-ven fra USA fortæller mig i et brev, at fænomenet i virkeligheden stikker dybere, nemlig reel afskaffelse af det bibelske ægteskab, hvor flertallet af børn, der fødes, vil være udenfor det ”gammeldags” ægteskabs rammer.  Ægteskabets kirkelige rammer og ceremoniel vil mere og mere være forbeholdt overklassen, mener han.  Han er selv i 60´erne og giver udtryk for ægte bekymring for sine børnebørn, der vokser op.

Obamas utvetydige udmelding har givet genlyd i hele verden, og pludselig fremstår han som en profet og især de homoseksuelles ”messias”.  Vore egne medier kan ikke skjule deres begejstring.

Min gudfrygtige ven opmuntrer mig til fortsat at vise troskab mod evangeliets vidnesbyrd og samtidig bede for vore børn og unge.  ”Jeg ser på de legende børn og kan ikke lade være at tænke:  Hvad skal der blive af dem den dag, Gud bliver træt af menneskeheden?”, sagde Churchill i en af sine sidste store taler i Underhuset.  Det er over 50 år siden, men hans alvorstone accentuerer blot den åndelige nød, USA og hele den vestlige verden er i nu.

Ja, lige nu her på falderebet –  inden lukketid.

11.5.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)